» Kontakt Bestyrelsen

     
Sjølundsparken

Sjølundsparkens Historie

Historie

 

Tilbageblik

 

 

Det er ikke let på en så kort plads at beskrive historien om Sjølundparken.

Men læs alligevel

.

 
 
     

Før 1978 var der i Hellebæk ikke noget der hed Sjølundsparken. Det var en park og et havelignende område med Rododendrons, beliggende op til skoven i Hellebæk.

Hellebæk har eksisteret længe, ja siden 1500 tallet, hvor man hører om navnet første gang. Navnet Hellebæk mener man er sat sammen af bæk, som er den der løber ud i sundet, og ordet helle som har noget med hellig at gøre. Området har været præget af geværfabrikken, og med alle sine opdæmmede søer, var den drivkraven til det industrisamfund, der opstod i det 18. århundrede.

Maleri fra 1874 med udsigt til Klædefabrikken

Det naturskønne område blev hurtigt et sommeropholdssted, som blev besøgt af ”landliggere”, ligesom at området tiltrak de fleste af vore guldaldermalere. Blandt de kendte var skuespillerinde og forfatter Johanne Louise Heiberg, som boede på Hellebæk Kro for 1. gang i 1847. Geværfabrikken, måtte stoppe i 1870 og fabrik, bygninger samt arbejderboliger blev solgt. Det hele blev senere købt af Hellebæk Klæde og Tæppefabrik, som også overtog næsten 200 tønder land, skov og agerjord og snart ejede hele Hellebæk. Selskabet opførte en række nye industribygninger med den tilhørende store skorsten, som måske nogle af de ”gamle Sjølund’ere”, kan huske, blev sprængt bort i 1988.
Fra 1874 har maleren Carsten Henrichensen, fra et højt punkt i skoven, (fra stien lige bag Sjølund) malet udsigten med markerne, sundet og med Kullen i baggrunden. Midt i billedet ses vor sø, som i dag omkranses af Sjølundsparken. I baggrunden ses Klædefabrikken, som var opført kort forinden.
(billedet er i privat eje)

Fra marker til sommerboliger

I 1891 ønskede Grosserer Skjold Børgesen (hattemageren ) og hans kone at finde en god sommerbolig, og var under besøg i Hellebæk blevet meget begejstret for den smukke egn, og i 1891 købte grossereren et lyngbegroet areal af Hellebæk Klædefabrik, hvor man kunne bygge en passende sommerbolig. Børgesen ønskede noget tilsvarende som Grosserer Adolf Hamanns store renæssance villa, som var opført i 1978 (ved Nr. 10-12), og lod derfor Hamanns arkitekt opføre en villa, som fik navnet Børgehus. Villaen kan ses i dag, 2 huse sydligere end Sjølundsparken. Efter Skjold Børgesens død i 1905 skabte hans søn Frederik, der var dr.Phil, en stor prægtig have med alpine og arktiske planter, og med årene også sjældne træer og buske med bl.a. rododendron og andre stedsegrønne vækster. Det er resterne af disse beplantninger vi ser i dag i området omkring Sjølundsparken, og det siges at netop her og lige overfor ved Sofiero, findes de rette betingelser for disse vækster. Dr. Børgesens have lå på det areal som i dag afgrænses af Sjølundsvej, Hellebakken og skellet mod Helsinghøj.

”Starten på Sjølundsparken”

Som før skrevet opførte Grosserer Adolf Hamann i 1879 sit store ”Slot” på grunden, som omfattede 10 tnd. land mellem Strandvejen og skoven og med Klædefabrikken som nabo mod nord, hvor broderen Gustav Hamann var direktør. Hamann havde også anlagt en stor prægtig have på det store område.Villa Hamann - eller senere Sophienholm
Efter Grosserer Hamann’s død, solgte familien i 1918 området til Admiral Wilhelm Malthe-Bruun, der omdøbte villaen til Sophienholm. Senere overtog sønnen V.U. Malthe-Bruun villaen. Han ofrede ikke mange penge på vedligeholdelse af hus og haven, der bestod af mange store træer og stedsegrønne vækster, domineret af rododendroner. Senere blev grunden igen solgt og denne gang var den ØK, der var køberen, og i 1971 blev den ubeboede og forfaldne villa besat af slumstormere. Besættelse blev meget kort, kun få dage, hvorefter Villaen blev jævnet med jorden. Efter denne hændelse blev grunden igen solgt, denne gang til skibsreder Ole Lauritzen. Hvad han ville med denne grund, vidste han ikke, men han kunne godt tænke sig at bygge noget der mindede om husene i Port Grimaud, som han havde beundret siden 1960'erne.


Ole Lauritzen skrev bl.a til os i anledning af vort 25 år jubilæum.

" Jeg søgte at virkeliggøre mine ideer og købte  fra ØK det areal ved Hellebæk, som nu Sjølund ligger på. Jeg fik forskellige berømte arkitekters forslag, men ingen var rimeligt nær det ønskede. En dag var jeg til min ørelæge og sad i venteværelset, da en ung fyr kom hen til mig og spurgte om jeg ikke var Ole Lauritzen, og om jeg ikke havde lyst til at virkeliggøre de tanker, jeg havde fremført bl.a vedrørende den ønskede Ørestad.
Jeg måtte indrømme, at det var mig, og jeg fortalte Boje Lundgaard om mit areal, som han senere gav mig en skitse til at bebygge. Bente, han og jeg brugte vel 2 år til at gå omkring på grunden og se hvor solen gav lys, hvor den gik op og ned på forskellige tidspunkter. Det var meget skønne tider. Som bekendt byggede jeg det ikke , det gjorde en modig entreprenør, som købte projektet af mig."

Det var således A/S Nordgrund der overtog grunden, og de lod Boje Lundgaard og hans kone Bente Aude tegne de huse som vi ser i dag.

Skovvej ( Sjølundsvej) i Hellebæk Villa Hamann - eller senere Sophiemholm

Skovvej - (Sjølundsvej ved Villa Hamann)

Villa Hamann

Fra idé til skitseprojekt

Der var en hel skriverier i avisen angående opførelsen af Sjølundsparken. Der var således en hel artikler i vort lokale Dagblad. I 1975 blev der udfærdiget en rapport der beskrev byggeriet i tekst og tegninger.

En beskrivelse til et boligprojekt, med tæt/lav bebyggelse, hvor begreber som oplevelsesrigdom og variation er prioriteret meget højt. Derudover var det for arkitekterne magtpåliggende ved bebyggelsesprincipper, størrelsesforhold, materialevalg m.v., at tilpasse bebyggelsen den helt usædvanlige byggegrund, som i beliggenhed og vegetation havde enestående kvaliteter.

Det viste sig at de vurderinger man anlagt med hensyn til solforhold, terræntilpasning, udsigter, indblik, vegetationshensyn m.m. helt enkelt opstod af sig selv. Man har også forsøgt at opnå den oplevelsesrigdom, som vi kender fra vore ældre, mindre landsbyer og købstæder. Her tænkte man på dimensionerne, de opfattelige størrelser, kendte materialer, gaderummet, den lille gyde, den større plads, de små kig, den skæve vinkel, den lille karnap, den solfyldte altan, den offentlige forhave, den private baghave, det være naboskab, det fælles torv osv.

Skitse af huse ved søen

 Alle sanser skulle stimuleres og eks. er begreber som susen i trækroner, plasken af vand, duften af træ, bevist indgået i projektets tilblivelse.

Områdets fællesarealer skulle fremstå med uklippede græsarealer med enkeltstående trægrupper, ligesom at de fleste træer skulle bevares.

Der blev udviklet 17 forskellige boligtyper, som med spejlinger gav 34 varianter. Næsten alle boliger vender indgangsfacaden ud mod den fælles gade. Alle huse indeholder entré, bryggers, køkken, spiserum og opholdsstue, mens antallet af øvrige rum, kamre, soveværelser, arbejdsrum og baderum , varierer efter type.

Projektbeskrivelsen er stor A3 bog som enkelte i Sjølund stadig har.

De første huse var færdige i 1978. og siden er bebyggelsen for sin arkitektur, blevet meget rost i forskellige tidsskrifter. Man kan stadig opleve besøg af arkitektstuderende, der går rundt i området.  Selv Skibsreder Ole Lauritzen har undertegnet mødt og talt med flere gange under hans spadsereture i vor bebyggelse. Han lagde ikke skjul på, at det var meget vanskeligt at bygge husene, under hensyntagen til bevarelsen af haven med dens træer og buske. Der var eks. bøder til de entreprenører, der ikke overholdt dette.

Huse (nr.45)  under opførelse i 1978

Navnet Sjølundsparken

Vi kender alle navnet Sjølunds fagre sletter, og mon ikke man har tænkt på dette, da man skulle finde et passende navn til bebyggelsen.

Der kan skrives meget om Sjølundsparkens tilblivelse, hvis man dykker ned i de mange beskrivelser, der findes. Med de kilder, var det måske en idé at skrive en bog, så nye beboere eller andre kommer til at kende de anstrengelser man gjorde dengang, for at bygge huse i et så smukt område, som parken var.

Steen Aage Nielsen

Kilder:
Nordkysten Fra Helsingør til Munkerup af Lars Bjørn Madsen.
Hilsen fra Hellebæk af Erik Trolle, Peter Sandholdt, Peter Uldum.
Skitseprojekt 1975 af  Bente Aude og Boje Lundgård
Postkort venligst udlånt af Erik Trolle

   

 © Webmaster Steen Aage Nielsen Opdateret dato:  28-10-17