Tankerne omkring Sjølundsparken
Grosserer Adolf Hamann opførte i 1879 sit store ”Slot” på grunden, som omfattede 10 tønder land mellem Strandvejen og skoven og med Klædefabrikken som nabo mod nord, hvor broderen Gustav Hamann var direktør. Hamann havde også anlagt en prægtig have på det store område. Efter Grosserer Hamann’s død, solgte familien i 1918 området til Admiral Wilhelm Malthe-Bruun, der omdøbte villaen til Sophienholm.
Senere overtog sønnen, kaptajn i flåden og chargé d’affaires, V.U. Malthe-Bruun villaen. Han ofrede ikke mange penge på vedligeholdelse af huset og haven.
Efter Mathe-Bruun’s død i 1969, blev Sophienholm overtaget af ØK, og i 1971 blev den ubeboede og forfaldne villa besat af slumstormere.
Besættelsen blev meget kort, kun nogle få dage, hvorefter villaen blev jævnet med jorden.
Skibsreder Ole Lauritzen overtog herefter den store grund. Hvad han ville med denne grund, vidste han ikke, men han havde været mange gange i Port Grimaud i Sydfrankrig, og beundrede husene der. Han forestillede sig at man kunne bebygge grunden med noget lignende.
I forbindelse med Sjølundsparkens 25 års fødselsdag, skrev Ole Lauritzen følgende:
” Jeg søgte at virkeliggøre mine ideer og købte fra ØK det areal ved Hellebæk, som nu Sjølund ligger på. Jeg fik forskellige berømte arkitekters forslag, men ingen var rimeligt nær det ønskede. En dag var jeg til min ørelæge og sad i venteværelset, da en ung fyr kom hen til mig og spurgte om jeg ikke var Ole Lauritzen, og om jeg ikke havde lyst til at virkeliggøre de tanker, jeg havde fremført. Jeg måtte indrømme, at det var mig, og jeg fortalte Boje Lundgaard om mit areal, som han senere gav mig en skitse til at bebygge. Bente, han og jeg brugte vel 2 år til at gå omkring på grunden og se hvor solen gav lys, hvor den gik op og ned på forskellige tidspunkter. Det var meget skønne tider. Som bekendt byggede jeg det ikke, det gjorde en modig entreprenør, som købte projektet af mig.”
